Håndværk, Design & Makerspace
I Håndværk, Design og MakerSpace er det kun fantasien som sætter grænser. Mulighederne er uendelige og hver dag har vi åbent værksted, hvor medlemmerne har mulighed for at arbejde videre med lige præcis dét de synes er spændende. Man er også velkommen til bare at komme og hygge sig. Værkstederne befinder sig i Absalonsgade 8 på hovedhusets 1. sal.
Ud over det åbne værksted kører der også nogle forskellige temaer, som medlemmerne altid kan være en del af og blive inspireret af.
I Håndværk og Design står medarbejderne klar hver dag til at støtte og udfordre alle de skæve og kreative tanker medlemmerne har. Nogle af afdelingens medarbejdere er uddannede fra designskolen og arbejder med bl.a. smykker, syning, tegning, porcelænsmaling, broderi og meget mere.
MakerSpace er et multiværksted, hvor stort set alle håndværk og arbejdsmetoder er repræsenteret – godt bakket godt op af Tomas’ lange karriere som håndværker, designer og produktudvikler. Vi laver alt fra at skille ting ad, håndværk, kunst, design, produktudvikling, både analogt og digitalt og der er også mulighed for at arbejde med 3D-scanning og 3D-printning. Man kan i MakerSpace også prøve kræfter med virtual reality.
I løbet af sæsonen tager vi sommetider også afsted på fx weekendture med fokus på det kreative og naturen.